Efterisolering af massive ydervægge uden hulmur: udvendig eller indvendig, og hvad tømreren laver undervejs

Hulmursisolering er den billigste måde at isolere ydervæggene på, og den er gennemført i de fleste danske huse, der har en hulmur. Men mange huse fra før 1930 og en hel del landhuse, husmandssteder og byhuse langt op i århundredet har massive mure uden hulrum: fuld mur i halvanden eller to sten, bindingsværk med tavl, eller en blanding. Her er der intet hulrum at blæse granulat ind i. Isoleringen skal lægges enten uden på huset eller inden i det, og begge dele er et større projekt, hvor tømreren laver mindst lige så meget som isolatøren.

Hvor meget går gennem en massiv mur

En massiv teglmur på halvanden sten har en U-værdi omkring 1,5 til 2,0 W/m2K. Til sammenligning kræver bygningsreglementet omkring 0,2 for en ny ydervæg, og en isoleret hulmur ligger typisk omkring 0,4 til 0,6. Et hus med massive mure taber altså tre til fem gange så meget varme gennem væggene som et hus med isoleret hulmur, og det er ofte den største post i varmetabet, når loftet allerede er isoleret. Det er også grunden til, at et sådant hus sjældent kommer over energimærke E, uanset hvor god varmekilden er.

Udvendig efterisolering

Ved udvendig isolering sættes et lag isolering på ydersiden af muren, typisk 100 til 200 millimeter, og dækkes med en ny facade. Den nye facade kan være pudset isolering, en skalmur i nye sten eller, på de fleste ældre huse på landet og i Vendsyssel, en træbeklædning på et skelet af lægter, der også giver en ventileret luftspalte bag brædderne.

Fordelene er store. Muren kommer ind i varmen og holder op med at trække kulde, kuldebroer ved etagedæk og vinduer forsvinder, og indvendigt rører man ikke ved noget. Ulemperne er, at facadens udseende ændres, at vinduerne skal flyttes ud i det nye lag eller får dybe lysninger, at tagudhænget skal forlænges, så det stadig dækker væggen, og at sokkel, tagrender, nedløb og alt, hvad der sidder på facaden, skal flyttes med. Det er et stort projekt, men det er også det, der giver den bedste væg.

Ligger huset i et område med bevarende lokalplan eller er det bevaringsværdigt, skal kommunen høres først. En pudset facade fra 1890 må ikke nødvendigvis pakkes ind i brædder.

Indvendig efterisolering

Indvendig isolering er en forsatsvæg: et skelet af træ eller stål på indersiden af ydervæggen, isolering i skelettet, en dampspærre og en ny vægoverflade af gips. Lagtykkelsen er som regel 50 til 100 millimeter, fordi hver centimeter koster gulvplads, og effekten er mindre end ved udvendig isolering, fordi kuldebroerne ved etagedæk og skillevægge ikke brydes.

Den store risiko ved indvendig isolering er fugt. Når muren isoleres indefra, bliver den koldere, og den varme, fugtige indeluft, der trænger ud gennem væggen, kan kondensere inde i konstruktionen. Derfor er dampspærren ikke valgfri, og den skal være tæt ved gulv, loft, vinduer og alle gennemføringer. Samtidig må muren udefra ikke være fugtig: er der stigende grundfugt fra soklen eller slagregn, der trænger igennem, skal det løses først, ellers rådner forsatsvæggens skelet indefra. Af samme grund frarådes indvendig isolering af bindingsværk ofte helt, eller gennemføres med særlige, diffusionsåbne løsninger, der lader væggen ånde.

Det, tømreren laver

I begge løsninger er det tømreren, der bærer projektet. Udvendigt bygger tømreren skelettet, monterer vindspærre og beklædning, forlænger tagudhæng og vindskeder, flytter vinduer og døre ud i facaden og laver de nye lysninger, sålbænke og inddækninger, der afgør, om væggen holder tæt. Indvendigt bygger tømreren forsatsvæggen, monterer dampspærren og sørger for, at den overlapper korrekt med loft og gulv, og tilpasser gerigter, fodpaneler og vindueslysninger.

I Vendsyssel, hvor mange ældre landejendomme, husmandssteder og byhuse i de mindre stationsbyer stadig står med massive mure og de oprindelige vinduer, er efterisolering af væggene ofte det tiltag, der flytter huset mest. Her kan en tømrer i Hjørring med erfaring i ældre huse vurdere, om muren og soklen er tørre nok til en indvendig løsning, eller om huset egner sig bedre til udvendig isolering med træbeklædning, og samtidig give en pris, hvor vinduer, udhæng og facade er regnet med fra start i stedet for at komme som tillæg.

Hvad det koster

Udvendig efterisolering med træbeklædning koster typisk 1.800 til 3.000 kroner pr. kvadratmeter facade inklusive isolering, skelet, beklædning og maling, men uden flytning af vinduer og forlængelse af tag. Med de poster lander et hus på 120 kvadratmeter grundplan med omkring 150 kvadratmeter facade ofte mellem 350.000 og 600.000 kroner. Pudsede løsninger ligger i samme leje, skalmur højere.

Indvendig forsatsvæg koster typisk 1.000 til 1.800 kroner pr. kvadratmeter væg inklusive gips, spartling og maling, men uden flytning af radiatorer, el og nye vindueslysninger. For et hus af samme størrelse ender det ofte mellem 100.000 og 200.000 kroner, men man mister gulvareal, og effekten er mindre.

Energibesparelsen afhænger af udgangspunktet, men for et hus med massive mure og et varmeforbrug på 25.000 til 35.000 kroner om året er det ikke ualmindeligt at hente 20 til 35 procent på væggene alene, når de isoleres udvendigt.

Rækkefølge og sammenhæng

Udvendig isolering hænger sammen med tag og vinduer. Skal taget alligevel skiftes, kan udhænget forlænges i samme omgang, og skal vinduerne alligevel skiftes, sættes de nye direkte i det nye isoleringslag. Laves de tre ting hver for sig, betales der for stillads og tilpasning tre gange. Indvendig isolering hænger sammen med el og varme, fordi radiatorer, stikkontakter og rør i ydervæggen skal flyttes frem.

Uanset løsning gælder, at ydervæggene kommer efter loftet i rækkefølgen af energitiltag, fordi loftet er billigere pr. sparet kilowatttime, og før varmekilden, fordi et tættere hus kan klare sig med en mindre varmepumpe eller et lavere fremløb. Få en energiberegning lavet, før der tages stilling, så tallene for væggene kan holdes op mod de andre tiltag.