Sådan finansierer du en energirenovering: opsparing, friværdi, energilån og tilskud i samme regnestykke

De fleste energirenoveringer er ikke billige. En ny varmepumpe, et nyt tag med efterisolering eller nye vinduer i hele huset løber hurtigt op i et sekscifret beløb. Hvor pengene skal komme fra, er derfor lige så vigtigt som, hvilke tiltag der skal laves. Rigtigt finansieret kan en energirenovering betale sig selv over tid. Forkert finansieret kan renterne æde besparelsen.

Opsparing

Den billigste måde at betale på er med penge, du allerede har. Der er ingen renter og ingen gebyrer, og hele besparelsen på varmeregningen er din fra første dag. Den skjulte omkostning er, at pengene ikke længere står til rådighed til andet, og at du mister det afkast, de ellers kunne have givet.

Det er sjældent en god idé at tømme bufferen helt. Et hus kan altid overraske, og en fugtig kælder eller et utæt tag kommer ikke på et tidspunkt, man selv vælger.

Lån i friværdien

Har du friværdi i huset, er et realkreditlån som regel den billigste måde at låne på. Renten følger markedet for boliglån, og løbetiden kan strækkes over mange år. Til gengæld er der etableringsomkostninger som kurtage, tinglysning og gebyrer, der samlet let løber op i mange tusinde kroner. Det gør et nyt realkreditlån mindre attraktivt til mindre beløb.

Mange vælger at lægge lånet om eller udvide det eksisterende, når der er et større projekt i gang. Det kan samtidig være en god anledning til at se på, om lånetypen stadig passer til husstanden.

Grønne lån og energilån

Flere banker og realkreditinstitutter tilbyder lån øremærket til energiforbedringer, ofte kaldet grønne lån eller energilån. De kan have en lidt lavere rente eller lavere gebyrer end almindelige lån, mod at pengene bruges til bestemte tiltag, og at du kan dokumentere det med fakturaer eller et nyt energimærke.

Betingelserne varierer meget, og et grønt lån er ikke automatisk billigere end et almindeligt boliglån. Sammenlign derfor de samlede omkostninger over hele løbetiden og ÅOP, ikke kun den pålydende rente.

Forbrugslån og afbetaling

Nogle håndværkere og leverandører tilbyder finansiering direkte, typisk til varmepumper og vinduer. Det er nemt, men ofte den dyreste løsning. Renten kan være høj, og der kan være oprettelsesgebyrer, som ikke fremgår tydeligt af tilbuddet. Se altid på ÅOP, og sammenlign med, hvad din egen bank kan tilbyde.

Abonnementsløsninger, hvor du lejer en varmepumpe for en fast månedlig ydelse, er en anden form for finansiering. De kan give ro, fordi service som regel er inkluderet, men regn på, hvad du samlet betaler over aftalens løbetid, og hvad der sker, hvis du sælger huset undervejs.

Lad ikke lånet leve længere end tiltaget

En god tommelfingerregel er, at lånets løbetid ikke bør være længere end levetiden på det, du låner til. En varmepumpe holder typisk 15 til 20 år. Efterisolering af loft og vægge holder lige så længe som huset, og nye vinduer holder 30 år eller mere. Finansierer du en varmepumpe over 30 år, betaler du stadig af på den gamle, når den nye skal købes. Isolering kan derimod godt finansieres over lang tid, fordi den bliver ved med at spare, så længe huset står.

Tilskud og fradrag i regnestykket

Tilskud reducerer det beløb, der skal finansieres, men de har et tidsproblem. Tilskuddet udbetales som regel først, når arbejdet er færdigt og dokumenteret, så du skal kunne lægge ud for hele beløbet i mellemtiden. Og arbejdet må ofte ikke gå i gang, før tilsagnet er givet. Finansieringen skal derfor være aftalt, før du søger, men først komme i spil, når tilsagnet er i hus og kontrakten underskrevet.

Fradrag for håndværkerløn virker på samme måde. Det giver lavere skat, men først efter, at regningen er betalt. Reglerne er ændret flere gange, så tjek, hvad der gælder i det år, arbejdet bliver udført.

Et regneeksempel

Lad os sige, at et parcelhus med oliefyr skal have en luft til vand-varmepumpe til 120.000 kroner. Efter et tilskud på 20.000 kroner skal 100.000 kroner finansieres. Lånes de over 20 år med en rente på 4 procent, er den årlige ydelse omkring 7.400 kroner. Sparer huset 12.000 kroner om året i varme, er projektet positivt fra første år.

Lånes de samme 100.000 kroner i stedet som forbrugslån over 5 år med 10 procent i rente, er ydelsen omkring 26.000 kroner om året. Så er projektet negativt i hele lånets løbetid, selv om det på lang sigt betaler sig.

Tallene er et eksempel, men pointen holder: det er ikke kun tiltaget, der afgør, om en energirenovering betaler sig. Det er også, hvordan den er finansieret.

Rækkefølgen

1. Få et energimærke eller en energigennemgang, så du ved, hvilke tiltag der giver mest.
2. Indhent tilbud, så du kender det reelle beløb.
3. Undersøg tilskud og fradrag, og deres krav til timing og dokumentation.
4. Tal med din bank om finansiering, før du skriver under på noget.
5. Sammenlign de samlede omkostninger, ikke kun renten.

Når finansieringen er på plads, før projektet går i gang, undgår du at træffe beslutninger under tidspres, og du ved præcis, hvad projektet koster, når du holder det op mod besparelsen.