Fra energimærke E til C: hvilke tiltag der tæller, og i hvilken rækkefølge

Energimærket er ikke en måling af, hvad huset bruger. Det er en beregning af, hvad huset ville bruge under standardforhold med en standardfamilie, og derfor kan to naboer med samme forbrug have vidt forskellige mærker. Det er vigtigt at forstå, før man går i gang med at forbedre det: mærket rykker, når husets klimaskærm og installationer ændres på papiret, ikke når man skruer ned for termostaten.

Skalaen går fra A2020 i toppen til G i bunden. Grænserne afhænger af husets areal, men for et parcelhus på 140 kvadratmeter ligger grænsen til C omkring 130 kilowatttimer per kvadratmeter om året, grænsen til D omkring 180 og grænsen til E omkring 225. Et hus i E skal altså cirka halvere sit beregnede behov for at nå C. Det lyder voldsomt, men for et hus fra 1960’erne eller 1970’erne med oprindelig isolering er det oftest muligt med tre til fire tiltag.

Hvad energikonsulenten faktisk regner på

Beregningen tager udgangspunkt i arealer og U-værdier for tag, ydervægge, gulv, vinduer og døre, i husets varmekilde og dens effektivitet, i ventilationstab og i det, der kaldes tilskud fra sol og personer. Varmekilden vægter tungt, fordi den ganges på hele forbruget. Et hus med oliefyr eller elpaneler starter derfor med et handicap, mens fjernvarme og især varmepumpe regnes med en høj virkningsgrad.

Det betyder, at rækkefølgen ikke er ligegyldig. Isolerer man først og skifter varmekilde bagefter, kan varmepumpen dimensioneres mindre og billigere, fordi husets varmebehov er faldet. Skifter man varmekilde først, får man et pænt hop på mærket med det samme, men kommer let til at købe en for stor pumpe.

Tiltag 1: loft og skunk

Det billigste og mest forudsigelige skridt er loftet. At gå fra 100 til 350 millimeter isolering på et tilgængeligt loft koster typisk 15.000 til 30.000 kroner for et hus på 140 kvadratmeter og fjerner alene 10 til 15 procent af det beregnede behov. Skunke og skråvægge i huse med udnyttet tagetage er sværere, fordi pladsen er begrænset, men de indgår i samme post i beregningen og bør tages i samme omgang, hvis håndværkeren alligevel er der.

Tiltag 2: hulmur

Huse med hulmur uden isolering, hvilket gælder mange murstenshuse fra før 1970, kan få hulrummet fyldt med indblæst granulat. Arbejdet tager en dag, koster typisk 20.000 til 40.000 kroner og reducerer varmetabet gennem væggene med omkring halvdelen. Det kræver en forundersøgelse med boroskop for at sikre, at hulrummet er tomt og ikke fyldt med mørtelrester, og at der ikke er fugtproblemer i muren. Huse med massive mure eller allerede isoleret hulmur må springe dette punkt over, og der er udvendig facadeisolering den langt dyrere vej.

Tiltag 3: varmekilde

Herefter er det varmekilden, der afgør, om huset når C. For et hus med oliefyr eller gasfyr er en luft til vand varmepumpe det tiltag, der flytter mærket mest, typisk et helt bogstav eller mere alene. Installeret koster den 90.000 til 150.000 kroner afhængigt af størrelse og af, om radiatorer skal skiftes. Ligger huset i et område med fjernvarme, er tilslutning ofte billigere og regnes også godt i beregningen. Elpaneler er det dårligste udgangspunkt, fordi hele forbruget ganges med en faktor for el, men netop derfor er gevinsten ved at gå til varmepumpe også størst her.

Tiltag 4: vinduer, når resten er gjort

Vinduer er det tiltag, husejere oftest begynder med, og det tiltag, der giver mindst per krone i beregningen. At skifte ældre termoruder til energiruder med en U-værdi omkring 1,0 koster nemt 80.000 til 150.000 kroner for et parcelhus og flytter typisk mærket med et halvt bogstav. Er vinduerne fra 1990’erne og i god stand, kan man med fordel vente. Er de derimod fra 1970’erne med enkeltlag eller utætte rammer, hører de med, både for komforten og for beregningen.

Et realistisk regnestykke

Tag et parcelhus på 140 kvadratmeter fra 1968 med 100 millimeter loftisolering, uisoleret hulmur, gasfyr fra 2005 og termoruder fra 1995. Det ligger typisk i E med et beregnet behov omkring 210 kilowatttimer per kvadratmeter. Loft og hulmur bringer det ned mod 165, hvilket er D. En varmepumpe dimensioneret til det nye, lavere behov bringer det videre til omkring 110 til 120, hvilket er C, og med nye vinduer ovenpå er B inden for rækkevidde. Samlet pris for de tre første tiltag: 125.000 til 220.000 kroner, hvoraf varmepumpen udgør langt det meste.

Det, der ikke tæller

Nye hvidevarer, solafskærmning, LED-belysning og en klog termostat påvirker husets faktiske regning, men ikke energimærket for et enfamiliehus, fordi beregningen kun omfatter bygningen og dens varme og ventilation. Solceller tæller, men kun som et fradrag i husets elforbrug til drift, og gevinsten på mærket er mindre, end mange forventer.

Bestil et nyt energimærke, når arbejdet er dokumenteret, og gem fakturaer og produktblade med U-værdier og lambdaværdier. Konsulenten kan kun regne med det, der kan dokumenteres, og det er forskellen på et hus, der faktisk er blevet bedre, og et hus, der også står som bedre på papiret ved næste salg.