Energikonsulentens besøg: hvad der sker, hvad du skal have klar, og hvorfor dokumentation flytter mærket

Et energimærke udarbejdes af en certificeret energikonsulent, der besøger huset, måler, kigger og registrerer, og derefter beregner et mærke fra A til G ud fra husets beregnede forbrug. Besøget tager typisk en til to timer for et parcelhus. På den tid skal konsulenten vurdere ydervægge, tag, gulv, vinduer, varmeanlæg, varmt vand og ventilation. Alt, hvad konsulenten ikke kan se eller få dokumenteret, bliver sat til standardværdier for husets alder. Og standardværdierne er næsten altid dårligere end det, et renoveret hus faktisk har.

Det er her, forberedelsen betaler sig. Et hus, hvor ejeren har efterisoleret loftet og skiftet vinduer, men ikke kan vise det, kan ende et helt mærke under det, det fortjener.

Hvad konsulenten gør

Konsulenten starter udenfor og registrerer husets form, orientering, tag, facade og vinduer. Indenfor måles rummene op, hvis der ikke findes tegninger, og konsulenten kigger på loftet for at se isoleringens type og tykkelse, i et eventuelt kælder- eller krybekælderrum, på varmeanlægget, varmtvandsbeholderen og rørisoleringen, og på vinduernes type og alder. Hvor det er muligt, bores et lille hul i en fuge for at se, om hulmuren er isoleret, eller konsulenten spørger efter dokumentation.

Ud fra det beregnes husets varmetab og energiforbrug under standardforudsætninger om indetemperatur og brug. Mærket afspejler ikke din faktiske varmeregning, men husets stand. To ens huse med forskellig adfærd får samme mærke.

Det, der skal ligge klar

Saml en mappe, fysisk eller digital, før besøget. Den skal indeholde:

• Tegninger af huset, hvis du har dem, og BBR-meddelelsen. Det sparer opmåling og fjerner tvivl om arealer.
• Fakturaer for isoleringsarbejde: hulmursisolering, loftisolering, gulvisolering. Fakturaen skal helst angive materiale, tykkelse og areal. En faktura, hvor der bare står “isolering”, er mindre værd end en, hvor der står “250 mm granulat på 110 m2 loft”.
• Dokumentation for vinduer: ordrebekræftelse eller faktura med vinduestype og helst U-værdi eller energiklasse. Mangler det, så find producent og årstal; det kan ofte aflæses på afstandsprofilen mellem glassene.
• Oplysninger om varmeanlægget: fabrikat, model og årstal for kedel, varmepumpe eller fjernvarmeunit, og det samme for varmtvandsbeholderen. Tag et billede af typeskiltet, hvis det sidder svært.
• Dokumentation for andet: solceller, solvarme, ventilationsanlæg med varmegenvinding, nye yderdøre, efterisolerede rør.
• Det tidligere energimærke, hvis huset har et. Konsulenten kan bygge videre på det, og du kan se, hvad der dengang blev registreret forkert.

Et billede taget, mens arbejdet blev udført, kan også bruges: et foto af loftet med isoleringen lagt og et målebånd i billedet er bedre end ingenting.

Gør det muligt at se

Konsulenten skal kunne komme op på loftet. Er loftlemmen blokeret af skabe, eller er loftet fyldt med kasser, så bliver isoleringen vurderet fra lemmen eller slet ikke. Ryd adgangen, sæt en stige frem, og sørg for, at der er lys. Det samme gælder krybekælder, teknikrum og skunke. Er varmtvandsbeholderen pakket ind bag vaskemaskinen, så flyt den, så typeskiltet kan læses.

Har du isoleret skråvægge eller skunke indefra, hvilket ikke kan ses, så er en faktura eller et billede den eneste måde at få det med.

Det, der oftest bliver registreret forkert

Hulmursisolering er den hyppigste. Mange huse fra 1960’erne og 1970’erne er blevet hulmursisoleret af en tidligere ejer, men uden faktura bliver muren registreret som uisoleret, og det kan flytte mærket et trin. Spørg sælgeren, hvis du lige har købt, eller kig efter de små propper i fugerne, som isolatøren lukker hullerne med; de kan ses tæt på, og konsulenten kan bruge dem som indikation.

Loftisolering, der ligger ujævnt, bliver registreret som det tyndeste, konsulenten ser. Vinduer uden dokumentation bliver registreret som den type, der var almindelig det år, huset blev bygget, også hvis de er skiftet. Og et nyt varmeanlæg, hvor konsulenten ikke kan se et typeskilt, bliver registreret med en standardvirkningsgrad.

Forslagene i rapporten

Med mærket følger en liste over forbedringsforslag med anslået besparelse og tilbagebetalingstid. Forslagene bygger på det, konsulenten har registreret, så dårlig dokumentation giver ikke kun et dårligere mærke, men også forslag om ting, der allerede er lavet. Omvendt er en god rapport et brugbart arbejdsredskab: den siger, hvilke tiltag der flytter mærket mest, og det er dem, der tæller ved et salg og ved ansøgning om tilskud.

Hvad det koster, og hvor længe det gælder

Et energimærke til et parcelhus koster typisk 3.500 til 6.500 kroner afhængigt af husets størrelse og hvor i landet det ligger. Det gælder i ti år, med mindre du får lavet et nyt, og det skal foreligge, når huset annonceres til salg. Har du netop gennemført en større energirenovering, kan det betale sig at få et nyt mærke, også selv om det gamle stadig gælder, fordi mærket indgår i både salgsannoncer og i købers vurdering af driftsomkostninger.

En time, der betaler sig

Forberedelsen tager en aften: find fakturaer, tag billeder af typeskilte, ryd loftlemmen. Konsulentens besøg bliver kortere, registreringen bliver rigtig, og forslagene bliver brugbare. Og i den situation, hvor huset skal sælges, kan forskellen mellem et D og et C vise sig i både salgstiden og den pris, køberen er villig til at betale.