Fjernvarme i et ældre hus: afkøling, radiatorer og en lavere regning

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmning i danske byer, og for de fleste husejere er den noget, der bare virker. Vandet kommer varmt ind, radiatorerne bliver varme, og en gang om året kommer der en opgørelse. Men på den opgørelse står der mere end et forbrug i megawatttimer. Den fortæller også, hvor godt huset udnytter det vand, der løber igennem det, og i mange ældre huse er det netop dér, der ligger penge at hente uden at investere i noget stort.

Hvad afkøling betyder

Fjernvarmevandet kommer ind i huset med en fremløbstemperatur og forlader det igen med en returtemperatur. Forskellen mellem de to er afkølingen. Jo mere varme huset trækker ud af hver liter, jo koldere sendes vandet retur, og jo mindre vand skal værket pumpe rundt for at levere den samme varme.

For værket er det vigtigt. Koldt returvand giver mindre varmetab i ledningerne og gør det lettere at bruge varmepumper og overskudsvarme i produktionen. Derfor har mange værker en tarif, der belønner god afkøling eller lægger et tillæg på dårlig. Hvordan det er skruet sammen, står i dit værks takstblad og leveringsbestemmelser, og det er værd at læse, før du går i gang.

Find tallet på årsopgørelsen

Årsopgørelsen viser typisk både den mængde energi, du har brugt, og den mængde vand, der er løbet igennem måleren. Forholdet mellem de to siger noget om afkølingen. Det følger af vandets varmekapacitet: ved en afkøling på 30 grader skal der cirka 29 kubikmeter vand til at levere en megawatttime, ved 20 grader er det omkring 43 kubikmeter. Mange værker skriver også den gennemsnitlige afkøling eller returtemperatur direkte på opgørelsen.

Ligger huset tydeligt over det, værket forventer, er der noget i installationen, der lader vandet løbe for hurtigt igennem. Det er sjældent én stor fejl. Oftest er det flere små.

De typiske årsager

Radiatorer, der løber for hurtigt. En radiator, der arbejder rigtigt, er varm foroven og tydeligt køligere forneden. Er den lige varm over det hele, løber vandet igennem uden at nå at afgive varmen. Det sker især, når termostaten står helt åben i et rum, der aldrig bliver varmt nok, for eksempel fordi døren til et koldere rum står åben.

Termostatventiler uden forindstilling. Mange radiatorventiler har en ring med tal, hvor man kan begrænse, hvor meget vand der maksimalt kan løbe igennem. Står alle ventiler på højeste trin, får de radiatorer, der ligger tættest på unitten, for meget vand, og dem længst væk for lidt. Resultatet er både skæv varme og dårlig afkøling.

Defekte termostater. En termostatføler, der har sat sig fast i åben stilling, kan holde en radiator kørende hele døgnet. Skru termostaten helt ned en mild dag, og mærk efter et kvarter, om radiatoren bliver kold. Gør den ikke, er ventilen eller føleren defekt. En ny termostat koster nogle få hundrede kroner.

Varmtvandsbeholderen. En ældre beholder med en spiral, der er kalket til, kan sende varmt vand retur i lange perioder. Det samme gælder en cirkulationspumpe på det varme brugsvand, der kører hele døgnet uden grund.

En gammel unit. Fjernvarmeunitten, med veksler, ventiler og regulering, har en begrænset levetid. Er den over 20 år gammel og reguleringen ikke længere virker, er en ny unit ofte den mest effektive forbedring. Prisen ligger typisk mellem 20.000 og 35.000 kroner monteret, afhængigt af om der skal varmtvandsbeholder med.

Det, du selv kan gøre

Start med en enkel runde gennem huset en kold dag. Mærk på hver radiator foroven og forneden, og notér hvilke der er lige varme hele vejen ned. Luk døre mellem rum, der holdes ved forskellig temperatur, så en åben dør til et køligt soveværelse ikke får stuens radiator til at arbejde med fuldt flow.

Sæt termostaterne på den temperatur, du ønsker, og lad dem stå. Det er en udbredt vane at skrue helt op for at få varmen hurtigere. Radiatoren bliver ikke varmere af det, den bliver bare ved med at køre, efter rummet er varmt. Undgå også at dække radiatorerne med lange gardiner eller møbler tæt foran, for så mærker termostaten varmen, før rummet gør.

Har unitten vejrkompensering, kan fremløbstemperaturen ofte sænkes i de milde måneder uden at nogen mærker forskel. Det giver lavere returtemperatur og mindre varmetab fra rørene i huset. Hold dog det varme brugsvand omkring 55 grader af hensyn til legionella, og lad installatøren indstille det, hvis du er i tvivl.

Indregulering: et lille job med stor effekt

Er der mange radiatorer, der løber for hurtigt, er den rigtige løsning en indregulering. En VVS-installatør beregner, hvor meget vand hver radiator skal have ud fra rummets størrelse og radiatorens type, og stiller forindstillingen på hver ventil. Mangler ventilerne forindstilling, skiftes de. Et parcelhus kan typisk indreguleres for nogle tusinde kroner, plus udskiftning af ventiler, hvor det er nødvendigt, og det er en af de billigste måder at få både jævnere varme og bedre afkøling på.

Hvad det giver på regningen

Fjernvarmeregningen består som regel af en fast del og en variabel del. Den faste del, abonnement og effektbidrag, ændrer sig ikke, når du sparer. Den variable del falder, når forbruget falder, og tillægget for dårlig afkøling forsvinder, når returtemperaturen kommer ned. Det betyder, at besparelsen i kroner kan virke mindre, end man forventer, når man ser på den samlede regning.

Til gengæld er de tiltag, der forbedrer afkølingen, billige, og de gør huset klar til næste skridt. Bliver huset senere efterisoleret, kan radiatorerne levere samme komfort med lavere fremløb, og en installation, der allerede er indreguleret, udnytter det med det samme.