Gulvvarme i et ældre hus: våd eller tør løsning, opbygningshøjde og hvad varmekilden skal kunne

Gulvvarme er i dag standard i nybyggeri, og mange, der renoverer et ældre hus, vil gerne have det samme. Argumenterne er gode: varmen fordeles jævnt, radiatorerne forsvinder fra væggene, og gulvvarme arbejder ved lav temperatur, hvilket passer til både varmepumper og fjernvarme. Men i et hus fra 1960 eller 1920 er gulvet ikke bygget til det, og det er der, projektet skal begynde.

Hvad gulvet skal kunne

Gulvvarme kræver tre ting af gulvet. Der skal være isolering under varmeslangerne, ellers varmer man jorden eller kælderen i stedet for rummet. Der skal være plads til opbygningen i højden, uden at døre, trapper og køkkenelementer kommer i vejen. Og det færdige gulv skal kunne lede varmen, så den når op til rummet.

Det første punkt er det afgørende i ældre huse. Et terrændæk fra før 1980 har ofte lidt eller ingen isolering under betonen, og et trægulv på strøer over krybekælder er typisk isoleret med et tyndt lag, hvis overhovedet. Lægger man gulvvarme oven på et uisoleret gulv, går en stor del af varmen nedad, og regningen bliver tilsvarende.

Den våde løsning: slanger i beton

Ved den våde løsning brydes det gamle gulv op, der lægges ny isolering, typisk 200 til 300 millimeter trykfast isolering, og slangerne støbes ind i et nyt betonlag på 60 til 100 millimeter. Det giver den bedste gulvvarme, fordi betonen fordeler varmen og lagrer den, og det løser samtidig problemet med det uisolerede gulv. Men det er det største indgreb: alt skal ud af rummet, gulvet skal brækkes op og køres væk, og hele opbygningen fra jord til færdigt gulv skal laves igen, inklusive radonsikring og fugtspærre. Dørtrin, trapper og indgangsdøren skal ofte flyttes eller tilpasses.

Den våde løsning er den rigtige, når gulvet alligevel skal op, fordi det er koldt, revnet, fugtigt eller uisoleret, eller når huset gennemrenoveres. Den reagerer langsomt, så den skal køre jævnt hele døgnet og egner sig bedst til huse, der bruges konstant.

Den tørre løsning: plader oven på gulvet

Ved den tørre løsning lægges varmeslangerne i præfabrikerede plader med riller, ofte med varmefordelingsplader af aluminium, oven på det eksisterende gulv, og det færdige gulv lægges oven på. Opbygningen er typisk 20 til 40 millimeter. Det kan laves rum for rum, mens man bor i huset, og det kræver ikke, at det gamle gulv brydes op.

Ulempen er, at der stadig ikke er isolering under, med mindre det eksisterende gulv har det, og at der er mindre masse til at fordele varmen. Tørre systemer reagerer hurtigere, men giver lidt mere varme til naboen nedenunder og jorden. På et trægulv over krybekælder kan den tørre løsning kombineres med isolering lagt nedefra mellem strøerne, hvis krybekælderen er høj nok til at komme til. Ovenpå kan der lægges tæppe, vinyl, fliser, laminat eller trægulv, dog ikke alle trægulve; spørg leverandøren om varmemodstanden for det, du vælger.

Højde, døre og trin

Det mest oversete problem er højden. Tørre løsninger lægger to til fire centimeter til gulvet, våde løsninger lægger ofte mere, hvis isoleringen skal være tilstrækkelig. Det betyder, at døre skal skæres af, dørtrin hæves eller fjernes, fodpaneler flyttes, køkkenelementer og indbyggede skabe bliver lavere i forhold til gulvet, og det nederste trin på en trappe bliver et andet mål end de øvrige, hvilket er en snublefælde, hvis det ikke rettes. I et hus med lave lofter og en stue på 240 centimeter tæller hver centimeter.

Planlæg derfor efter det samlede hus. Gulvvarme i tre rum og ikke i de to andre giver niveauforskelle i dørene, som man ser og mærker hver dag.

Varmekilden og temperaturen

Gulvvarme arbejder bedst med fremløbstemperaturer på 30 til 40 grader. En varmepumpe yder mest effektivt netop ved de temperaturer, og fjernvarme afkøles godt, når returtemperaturen er lav, hvilket i mange fjernvarmeområder giver rabat. Et oliefyr eller gasfyr kan sagtens drive gulvvarme via en shunt, der blander fremløbet ned, men det fulde udbytte kommer først, når hele huset kører lavt.

Det betyder også, at gulvvarme i et dårligt isoleret rum ikke fungerer. Et gulv kan kun afgive en vis mængde varme pr. kvadratmeter ved en behagelig overfladetemperatur, og er varmetabet gennem vinduer og vægge større end det, bliver rummet aldrig varmt. Efterisolering kommer derfor før gulvvarme, eller i det mindste sammen med den.

Hvad det koster

Den tørre løsning koster typisk 800 til 1.500 kroner pr. kvadratmeter inklusive plader, slanger, fordelerskab og montering, men uden det nye færdiggulv og uden tilpasning af døre og paneler. Den våde løsning koster typisk 1.500 til 2.500 kroner pr. kvadratmeter for opbrydning, isolering, slanger og nyt betonlag, igen uden gulvbelægning. Dertil kommer fordelerskab, styring med rumtermostater og tilslutning til varmeanlægget, som ofte løber op i 15.000 til 30.000 kroner for et hus.

For et parcelhus på 130 kvadratmeter ender et komplet projekt med tør løsning ofte mellem 150.000 og 250.000 kroner inklusive nyt gulv, og med våd løsning mellem 300.000 og 450.000 kroner. Forskellen er stor, men den våde løsning løser også det uisolerede gulv, som ellers vil blive ved med at koste.

Et mellemvalg

Mange ældre huse ender med en kombination: våd løsning i de rum, hvor gulvet alligevel skulle op, typisk køkken, bryggers og bad, og radiatorer eller tør gulvvarme i resten. Det er ikke lige så elegant som gulvvarme overalt, men det giver den lave fremløbstemperatur, hvor det betyder mest, og det sparer de rum, hvor et sundt trægulv ellers skulle ofres. Få en vvs-installatør til at regne på varmebehovet rum for rum, før der tages stilling, og få tømreren med til at vurdere, hvad højden gør ved døre, trapper og køkken.