Nye vinduer i en energirenovering: ruden, rammen og monteringen

Når et hus energirenoveres, er vinduerne det tiltag, man tydeligst kan mærke bagefter. Trækken langs karmen forsvinder, kuldenedfaldet ved sofaen bliver mindre, og duggen på indersiden af glasset om morgenen holder op. I selve energiberegningen giver nye vinduer sjældent det største spring per krone, men de er en del af klimaskærmen, og en klimaskærm er ikke bedre end sit svageste led. Det svage led er tit ikke glasset. Det er samlingen mellem vindue og mur.

Hvornår vinduerne er modne til udskiftning

Et vindue fra 1990’erne med termorude og en sund ramme er som regel ikke værd at skifte, hvis det eneste formål er at spare energi. Billedet er et andet for vinduer fra 1960’erne og 1970’erne, hvor mange huse stadig har de første termoruder eller koblede rammer med enkeltglas. Tegnene på, at et vindue er ved at være færdigt, er de samme overalt:

• Dug mellem glassene i en termorude. Kanten er utæt, og ruden isolerer ikke længere, som den skulle.
• Blødt træ i bundstykket eller i karmen ved sålbænken. Stik med en skruetrækker. Går den let ind, er der råd.
• Rammer, der ikke trækker tæt, og gummilister, der er blevet hårde og flade.
• Træk, der kan mærkes med en fugtig hånd langs karmen, også når vinduet er lukket.

Er det kun ruden, der er dårlig, kan den ofte skiftes alene i en sund ramme. Er det rammen eller karmen, der er gået, skal hele vinduet ud.

Glasset: to lag eller tre

En moderne energirude i to lag har en U-værdi for glasset omkring 1,0 til 1,1 W/m2K. Et trelagsglas ligger omkring 0,5 til 0,6. Det lyder som en halvering, men vinduets samlede U-værdi afhænger også af ramme, karm og afstandsprofilen mellem glassene, så forskellen på hele vinduet er mindre end forskellen på glasset. Trelagsglas er desuden tungere, kræver kraftigere beslag og lukker lidt mindre lys og solvarme ind.

For et almindeligt parcelhus er en brugbar tommelfingerregel, at tre lag giver mest mening mod nord og øst og i store glaspartier, mens to lag med en god energibelægning kan være fuldt tilstrækkeligt mod syd, hvor solvarmen tæller med i husets regnskab. Bed leverandøren om vinduets samlede U-værdi og energitilskud, ikke kun glassets tal. Bygningsreglementet stiller krav til nye vinduer, når de udskiftes, og et seriøst tilbud oplyser værdierne uden at du skal spørge to gange.

Ramme og materiale

Træ, træ/alu og plast er de tre almindelige valg. Træ er det traditionelle, kan males og repareres, men skal vedligeholdes udvendigt med års mellemrum. Træ/alu har træ på indersiden og en aluminiumsbeklædning udvendigt, som tager vejret, og det er i dag den mest udbredte løsning, fordi den kombinerer lang levetid med meget lidt udvendigt vedligehold. Plastvinduer er billigst og kræver næsten intet, men rammerne er bredere, og i ældre huse ændrer de ofte facadens udtryk mere, end man regner med.

Ligger huset i et område med bevarende lokalplan, eller er det registreret som bevaringsværdigt, kan kommunen have regler for materiale, opdeling og farve. Spørg, før du bestiller. Det er langt billigere end at skulle skifte vinduerne igen.

Monteringen er halvdelen af resultatet

Et energivindue, der monteres forkert, mister en stor del af sin fordel. Tre ting skal være i orden.

Placeringen i muren. I et hus med isoleret hulmur bør vinduet sidde ud for isoleringen, så der ikke opstår en kold zone rundt om karmen. Sidder det for langt ude eller for langt inde, kan der komme kondens og skimmel i lysningen, selv om ruden er helt ny.

Fugerne. Mellem karm og mur skal der være en isolerende fuge, typisk mineraluld eller fugeskum, en tæt fuge på indersiden, så fugtig rumluft ikke trænger ud i konstruktionen, og en slagregnstæt fuge på ydersiden, der stadig lader eventuel fugt slippe ud. Indersiden skal være tættere end ydersiden. Det princip bliver ofte glemt, når der skal skiftes ti vinduer på en dag.

Lysninger og inddækninger. Når det gamle vindue tages ud, viser lysningerne sig ofte at være skadede eller helt uisolerede. Nye lysningspaneler med isolering bag, en sålbænk med fald væk fra muren og en ordentlig inddækning over vinduet er håndværk, der tager tid, og det er her, tilbuddene kan variere mest.

Vinduesudskiftning er derfor i høj grad en tømreropgave og ikke kun et spørgsmål om at vælge det rigtige produkt. I de mange parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne i Nordsjælland, hvor de oprindelige vinduer nu er udtjente, kan det betale sig at få en tømrer i Hillerød, der monterer nye vinduer, til at se på både vinduer og lysninger, så montering, fuger og den indvendige afslutning står i samme tilbud. Det gør det også klart, hvem der har ansvaret, hvis der senere kommer fugt i en lysning.

Hvad det koster

Prisen afhænger af størrelse, materiale og hvor meget af lysningen, der skal laves om. Som et groft pejlemærke koster et træ/alu vindue i almindelig størrelse med tolagsrude typisk 7.000 til 12.000 kroner monteret, og trelagsglas lægger 10 til 20 procent oveni. Et parcelhus med 12 til 15 vinduer og en terrassedør ender derfor ofte et sted mellem 100.000 og 180.000 kroner. Nye lysninger, sålbænke og indvendig maling er ikke altid regnet med, så spørg konkret til det.

Besparelsen på varmen afhænger af, hvad du skifter fra. Et hus, der går fra gamle termoruder med utætte rammer til nye energivinduer, kan mærke det på regningen, men regnet alene på energi er tilbagebetalingstiden lang. Det er komforten, det mindre vedligehold og husets stand ved et senere salg, der får regnestykket til at gå op.

Rækkefølgen i en større renovering

Skal huset også have hulmursisolering, nyt tag eller udvendig efterisolering, hænger vinduerne sammen med det. Ved udvendig facadeisolering skal vinduerne flyttes ud i det nye isoleringslag, og det er dyrt at gøre to gange. Ved hulmursisolering er det en fordel, at muren er isoleret, før de nye vinduer fuges, så samlingen kan sluttes tæt mod en isoleret mur. Og skal varmekilden skiftes bagefter, betyder et tættere hus, at en varmepumpe kan dimensioneres mindre.

Gem til sidst produktbladene med U-værdier og energitilskud. Energikonsulenten kan kun regne med det, der står på papir, og det er de tal, der flytter energimærket, når huset en dag skal sælges.