Tilskud til energirenovering: puljer, fradrag og de krav, du skal opfylde

Tilskud til energirenovering lyder enkelt: staten betaler en del, man betaler resten. I praksis er det et system af puljer, fradrag og krav, der ændrer sig fra år til år, og hvor rækkefølgen af handlinger afgør, om pengene kommer eller ej. Den hyppigste fejl er ikke at søge for lidt. Det er at gå i gang, før tilsagnet er i hus. Denne artikel gennemgår de tre spor, en husejer typisk møder, og de krav, der gælder uanset hvilket spor man vælger.

Spor 1: Bygningspuljen

Bygningspuljen er Energistyrelsens tilskudsordning til energiforbedringer i eksisterende helårsboliger. Den åbner i runder, ofte en eller to gange om året, og pengene fordeles efter først til mølle, indtil rundens ramme er brugt. Det betyder, at ansøgningen skal være klar på åbningsdagen. Dokumenter, mål og energimærke skal ligge parat på forhånd, ikke findes frem, mens puljen tømmes.

Puljen har historisk støttet efterisolering af ydervægge, tag og loft, terrændæk og gulve mod krybekælder, udskiftning af vinduer og yderdøre til lavere U-værdi, og konvertering fra olie, gas eller elvarme til varmepumpe. Beløbene beregnes ud fra tiltag og areal, ikke fra den faktiske regning, så et tilbud på 60.000 kroner for hulmursisolering giver samme tilskud som et på 45.000 kroner. Det er værd at have i baghovedet, når man sammenligner tilbud.

To krav går igen fra runde til runde. Huset skal have et gyldigt energimærke, og det skal ligge i den dårlige ende af skalaen, typisk E, F eller G for isoleringstiltag. Og arbejdet må ikke være påbegyndt, før tilsagnet er givet. Har man skrevet kontrakt eller betalt depositum, før brevet kommer, er tilskuddet tabt. Energimærket koster 5.000 til 8.000 kroner for et parcelhus og kan tage nogle uger at få lavet, så det er det første, man bestiller.

Spor 2: fradrag

Fradrag for håndværksydelser i hjemmet har været afskaffet og genindført ad flere omgange i de seneste år, og reglerne for, hvilke energiforbedringer der er omfattet, har fulgt med. Det giver ikke mening at skrive et beløb her, som kan være forældet, når læseren bestiller arbejdet. Princippet er dog stabilt: fradraget gælder kun arbejdslønnen, aldrig materialer, og det kræver, at der betales elektronisk og indberettes på skat.dk med håndværkerens cvr-nummer og en faktura, der adskiller løn og materialer.

Det sidste er den praktiske detalje, der oftest svigter. En samlet pris på 35.000 kroner for loftisolering kan ikke bruges. Fakturaen skal vise, at eksempelvis 12.000 kroner er arbejdsløn, og det skal aftales, inden håndværkeren skriver den. Bed om opdelingen i tilbuddet, så er den også på fakturaen.

Fradrag og Bygningspuljen kan i nogle år kombineres på samme tiltag og i andre år ikke. Det aktuelle svar står i puljens vejledning, og det er de ti minutter, der er bedst brugt i hele projektet.

Spor 3: kommunen og forsyningen

Kommunen giver sjældent tilskud, men den stiller krav og giver oplysninger, som afgør, hvad der kan betale sig. Det vigtigste er varmeplanen. Ligger huset i et område, der er udlagt til fjernvarme inden for få år, bør man ikke investere i en varmepumpe uden at kende tidsplanen, og omvendt kan et område uden fjernvarmeplaner gøre pumpen til det oplagte valg. Varmeplanen findes på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til teknisk forvaltning.

Fjernvarmeselskaber tilbyder ofte egne ordninger: gratis eller billig tilslutning i en kampagneperiode, rabat på fjernvarmeunit eller mulighed for at leje anlægget. Elselskaber og energiselskaber har tilsvarende ordninger for varmepumper på abonnement, hvor man betaler en fast månedlig ydelse i stedet for anlægget. Det er ikke tilskud i klassisk forstand, men det ændrer regnestykket og skal med i sammenligningen.

Kravene, der gælder uanset tilskud

Bygningsreglementet stiller krav til efterisolering, når man alligevel renoverer en bygningsdel, og kravene gælder, uanset om man får tilskud eller ej. Skiftes taget, skal loftet eller tagfladen efterisoleres til reglementets niveau, hvis det er rentabelt. Skiftes vinduer, skal de nye have en energibalance, der overholder kravet til udskiftning. Rentabilitet er defineret i reglementet som forholdet mellem besparelse over levetiden og investering, og for loft og hulmur er den næsten altid opfyldt.

Det betyder to ting. For det første kan man ikke spare kravet væk ved at sige nej til tilskud. For det andet er kravet en hjælp, når man sammenligner tilbud: et tilbud på nyt tag uden efterisolering af loftet er ikke et billigt tilbud, det er et ufuldstændigt tilbud.

Rækkefølgen, der virker

1. Bestil energimærke, hvis huset ikke har et gyldigt, og læs det som en liste over de tiltag, der har størst effekt.
2. Tjek kommunens varmeplan, før der besluttes noget om varmekilde.
3. Indhent to eller tre tilbud med opdeling i løn og materialer og med angivne U-værdier eller isoleringstykkelser.
4. Søg puljen på åbningsdagen, og vent med kontrakt og depositum, til tilsagnet er modtaget.
5. Gem alle fakturaer, fotos før og efter og dokumentation for materialer. De skal bruges til udbetaling, til skat og til et opdateret energimærke.

Et regneeksempel

Et parcelhus på 140 kvadratmeter fra 1972 med energimærke E har brug for hulmursisolering og efterisolering af loft til 300 millimeter. Tilbuddene lyder på 42.000 kroner for hulmur og 28.000 kroner for loft, i alt 70.000 kroner, hvoraf omkring 30.000 kroner er arbejdsløn. Et tilskud fra puljen på 15.000 til 20.000 kroner for de to tiltag og et eventuelt fradrag på en del af lønnen bringer den reelle udgift ned omkring 45.000 til 50.000 kroner. Besparelsen på varmeregningen ligger for et hus af den type på 6.000 til 9.000 kroner om året, så tilbagebetalingstiden falder fra ti til under syv år.

Tallene er eksempler, ikke løfter, og puljens satser skifter. Men mønsteret holder: den, der har energimærke og tilbud klar før runden åbner, får pengene. Den, der begynder med at ringe til en isolatør, gør det oftest ikke.