Energihuset Renovér med energien for øje
Varme

Varmepumpe i et ældre hus: radiatorer, fremløbstemperatur og støjregler

En varmepumpe kan varme et hus fra 1960erne, hvis radiatorer, fremløb og placering passer. Det skal du tjekke, før du skriver under på tilbuddet.

En luft til vand varmepumpe fungerer ved at flytte varme fra udeluften ind i husets centralvarmevand. Jo koldere det er udenfor, og jo varmere vandet skal være, jo mere el bruger den per leveret kilowatttime varme. Det tal kaldes effektfaktoren, og den er hele forskellen på en pumpe, der halverer varmeregningen, og en pumpe, der skuffer. Derfor handler en vellykket installation i et ældre hus mindre om selve pumpen og mere om, hvad der er i den anden ende: radiatorerne.

Fremløbstemperatur: det tal, alt drejer sig om

Et gasfyr eller oliefyr leverer uden besvær vand på 70 til 80 grader, og radiatorerne i mange huse fra 1960’erne og 1970’erne er dimensioneret til netop det. En varmepumpe arbejder bedst med fremløb på 35 til 45 grader og bliver tydeligt dyrere i drift over 55. Ved 35 grader leverer en moderne pumpe typisk fire kilowatttimer varme per kilowatttime el over året; ved 55 grader er det tættere på tre, og på de koldeste dage under det.

Sænker man fremløbet uden at ændre noget andet, afgiver radiatorerne mindre varme, og huset bliver koldt netop i de uger, hvor det gælder. Så det første spørgsmål til en installatør er ikke “hvilken pumpe”, men “hvilket fremløb er huset dimensioneret til”. Svaret kræver, at nogen gennemgår radiatorerne rum for rum.

Tjek radiatorerne, før du bestiller

En radiator afgiver en fast mængde varme ved en given temperaturforskel til rummet. Halveres forskellen mellem radiatorvand og rumluft, falder afgivelsen til godt under det halve. En installatør bør derfor måle hver radiators højde, længde og type, slå effekten op ved det ønskede fremløb og sammenholde den med rummets varmebehov. Resultatet er typisk, at halvdelen af radiatorerne kan blive, mens de mindste, ofte i badeværelse, bryggers og små soveværelser, skal skiftes til større eller dybere modeller. En ny radiator koster 2.000 til 5.000 kroner monteret, så det er ikke den post, der bør spares på.

En hurtig hjemmetest: skru fyret ned til 50 graders fremløb en kold uge i januar, og notér, hvilke rum der ikke bliver varme. Det er de radiatorer, der skal skiftes. Har huset gulvvarme i hele stueplanet, er du godt stillet, fordi gulvvarme allerede kører ved 30 til 35 grader.

Isolering før eller efter

Et hus, der efterisoleres, får et mindre varmebehov, og en mindre pumpe kan så klare huset med lavere fremløb og samme radiatorer. Er der planer om loftisolering eller hulmursisolering, bør de udføres først. Det sparer både på pumpens størrelse og på antallet af radiatorer, der skal skiftes. Omvendt gælder, at et hus med tyndt tag og uisolerede mure ikke bør have en for lille pumpe med tanken om at isolere “senere”; det ender med elpatronen tændt hele januar.

Støjregler og placering

Udedelen indeholder en ventilator og en kompressor, og den kører mest om natten i frostvejr, hvor naboerne sover med vinduet på klem. Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj i boligområder er 35 dB(A) om natten målt ved naboens opholdsarealer, og kommunen kan kræve en pumpe dæmpet eller flyttet, hvis grænsen overskrides. Producenterne opgiver lydtryk i en meters afstand, ofte 45 til 55 dB(A), og afstanden til skel og eventuelle refleksioner fra mure afgør, hvad der faktisk ankommer hos naboen.

Placér derfor udedelen så langt fra naboens soveværelsesvinduer som muligt, undgå snævre mellemrum mellem to mure, hvor lyden forstærkes, og stil den på et vibrationsdæmpet fundament, ikke direkte på terrassen. Nogle kommuner har vejledende afstandskrav til skel, typisk 2,5 meter, og enkelte grundejerforeninger har egne regler. Tjek lokalplanen, før placeringen er aftalt, og bed installatøren om en støjberegning til skel som en del af tilbuddet.

Elinstallation, vand og plads

Udedelen skal have en egen gruppe i eltavlen, og mange ældre huse skal have tavlen udvidet eller hovedsikringen sat op fra 25 til 35 ampere. Det koster 5.000 til 15.000 kroner og glemmes ofte i det første tilbud. Indedelen med buffertank og eventuelt varmtvandsbeholder fylder omtrent som et højt køleskab og skal stå frostfrit med afløb til kondens. Har huset et gammelt fyrrum eller bryggers, er det oplagt, men rør til det eksisterende anlæg skal kunne føres derhen.

Varmt brugsvand kræver en beholder på typisk 180 til 300 liter til en familie, fordi pumpen laver varmt vand langsommere end et gasfyr. Bed om, at beholderen dimensioneres efter husstanden, ikke efter standardpakken.

Det, tilbuddet skal indeholde

  • Dimensioneringsberegning for huset, ikke kun kvadratmeter og et gæt.
  • Radiatorgennemgang rum for rum med angivet fremløbstemperatur.
  • Støjberegning til skel med udedelens placering tegnet ind.
  • Elarbejde og eventuel tavleudvidelse som selvstændig post.
  • Beholderstørrelse til brugsvand og plads til indedel.
  • Idriftsættelse med indregulering af varmekurve efter første vinteruge.

Priserne ligger typisk mellem 90.000 og 150.000 kroner for en komplet installation i et parcelhus, og der er løbende statslige tilskudspuljer til at udskifte olie og gas, som kan dække en betydelig del. Men tilskuddet ændrer ikke på fysikken: en pumpe, der skal levere 65 graders vand til for små radiatorer, bliver dyr i drift, uanset hvem der betalte for den.